Man skal ikke gå mange skridt i Prags centrum og forbi ret mange turistboder, før man ved, at glas hører til blandt de mere traditionelle souvenirs. Bøhmisk krystal, det facetslebne ret tunge glas er noget, som deler vandene: Kønt eller katastrofalt?
Tager man på udflugt til området, Český ráj, det Bøhmiske Paradis, hvor der stadig laves traditionelt glas, kommer man hjem med et blødt punkt for det. Så er du advaret!
Først og fremmest er det Bøhmiske Paradis dog kendetegnet ved en stor landskabelig skønhed. Det skønne område er præget af interessante klippeformationer, søer og vandløb og hyggelige små byer fulde af karakteristisk bindingsværk.
Man kan gå nogle dejlige ture, fx op til udsigtspunktet Mariánská vyhlídka, der ligger ca. 50 km nordøst for Prag, nær landsbyen Malá Skála.
Er du mere til spænding end til udsigter, så finder der i nærheden også klippelabyrinten Kalich – Chléviště. I 1600-tallet skjulte protestanterne sig for den katolske kejser og hans mænd i de smalle gyder. Bare rolig vejen er markeret, så du kan nemt finde ud igen!
Vil du opleve traditionelt glas, så bør du tage på udflugt til byen Zelezny Brod, hvor glasproduktion siden 1100-tallet har spillet en vigtig rolle.
De nævnte udflugter er kun mulige med bil.