Diskotek, spillested, kulturcenter og mange andre kasketter, passer på Palác Akropolis i Prag, der ligger på grænsen mellem Žižkov (Prag 3) og distriktet Vinohrady. Bygningen Palác Akropolis, der stammer fra 1920’erne er en arkitektonisk juvel, der blev bygget som teater med tilstødende kulturcenter.
I 1990’erne blev bygningen frisket op, og i dag er Palác Akropolis uhyre populært hos Prags unge. Der er musik hver dag indenfor alt fra pop til jødisk klezmermusik, og en del af koncerterne og diskoaftenerne er oven i købet gratis. Læg dertil billige drinks i en kreativt indrettet bar i akvarium look og billig, men god mad i restaurant i samme stil, så har du opskriften på succes. Planlægger du at dykke ned i Prags natteliv, så er det en god ide at besøge Palác Akropolis.
Palác Akropolis
Kubelíkova 1548/27, 130 00, Praha 3
Åbeningstider: Hver dag fra 19-05, restauranten dog fra klokken 11-0.30
Metrostationen: Jiřího z Poděbrad