Turistkontoret i Prag holder til i en af bygningerne i Rådhuset i Staré Město og her kan du få brochurer og kort, vejledning på mange sprog, hyre guider, købe billetter til diverse begivenheder og få en totaloversigt over dagens events. PIS i Staré Město er et besøg værd, når du starter din ferie i Prag – her kan du også få et overblik i bogstaveligste forstand. Toppen af Rådhustårnet i Staré Město har nemlig et 360 graders overblik over Prag. Derfor er det et ekstra godt sted at starte din ferie i Prag. Fra toppen af tårnet vil du opleve, at det der i mange andre byer har fået lov at forfalde, er her i Prag genopbygget, tilbageført og så vidunderlig smukt restaureret, at man føler, man står midt i historien selv. Turisterne ligner fra toppen af Rådhustårnet ikke helt de gamle borgere i middelalderens Prag, men du kan let forestille dig det.