Sølvbyen Kutna Hora – en kulturperle nær Prag – ligger omtrent en times kørsel øst fra Prag. Byen var indtil for 600 år siden landets næststørste by og til tider endda hovedsæde for kongerne af Bøhmen. Byen kan på mange måder minder om en mindre udgave af Prag. Hele den middelalderlige by er i dag fredet af Unesco.
Kutna Horas storhedstid i middelalderen skyldes de mange sølvminer i området, som gav byen en kulturel opblomstring. I slutningen af 1300-tallet kom en tredjedel af Europas sølvproduktion fra Kutna Hora, og fremstillingen af mønter for hele Centraleuropa kom også fra området. Rigdommene fra sølvminerne har finansieret de mange storslåede og arkitektoniske bygninger, som er blevet opført gennem tidens løb. Selv ganske almindelige borgerhuse ligner små slotte, og den ene kirke overgår den anden.
I dag udvikles byen ikke på samme måde, men til gengæld er der en hyggelig atmosfære, hvilket også skyldes at der er færre turister, så du kan nemmere slappe af i byen og gå rundt i dit eget tempo. Derudover er der ikke lige så lang kø til de forskellige seværdigheder, som der er i Prag.