I jødernes Pinkas-synagoge i Josefov har man valgt at mindes de dræbte fra Holocaust ved smukt at skrive alle navnene på hvidkalkede vægge. Det er en stærk oplevelse, smukt som minde om verdens ondskab. Pinkas-synagogen er et dokument for jøder, der omkom under Anden Verdenskrig. 77.297 navne står sirligt skrevet ind i historien på de hvide vægge. Det er desværre svært at komme til for store grupper af elever på udflugt, for her er også en gribende udstilling af 4.500 børnetegninger fra koncentrationslejren Theresienstadt (Terezín).