Hvilket mad spiser man i Prag? Nu skal du bare høre! Traditionel tjekkisk mad er kendetegnet ved, at det indeholder store mængder af kød naturligvis ledsaget af en øl, så hvis du er en ægte kødspiser og er vild med øl, så er tjekkisk mad lige noget for dig!
Traditionel tjekkisk mad
Tjekkiske retter
Vi har samlet en oversigt over de mest populære tjekkiske retter, som du helt sikkert bør prøve på din tur til Prag.
Bøhmiske dumplings: Dumplings må være en af de mest kendte tilbehør til forskellige retter i Tjekkiet. Dumplings koges som et langstrakt brød og derefter skæres det i skiver. Det kan laves på forskellige måder alt fra mel, kartofler, kål og hytteost til brødkrummer, med løg og krydderier. De bliver brugt som en skål/tilbehør til forskellige kødretter som typisk serveres med fløde.
Svičkoná na smetané – Højreb: Loin stege kommer fra oksekød. Kødet marineres og steges i nogle dage, således at kødet bliver særligt mørt. Kødet serveres med en creme sauce med tranebær og bøhmiske dumplings.
Guláš – Gullash: Gullash er en integreret del af den tjekkiske gastronomi. Man kan lave retten på flere forskellige måder, men ofte består den af kød – hovedsageligt oksekød -, løg, peberfrugter, paprika og kartofler.
Sekaná pečeně – Bagt mælkekød: Dette er den tjekkiske udgave af Meatloaf, som bliver lavet ved at kombinere svinekød og oksekød og derefter tilsætte bacon, løg og hvidløg samt urter som marjoram og persille.
Uzené – Røget kød: Tjekkerne er meget dygtige til at producere røget kød. Denne ret består af røget kød, typisk svinekød med juniper bær og peber som tilbehør.
Rajská omáčka – Oksekød på tomatsuppe: Dette er oksekød på enhver form for tomatsauce eller suppe, dog bliver det typisk lavet på suppe. Suppen laves ved at blande tomater og tomatpuré, hvorefter allerede kogt oksekød, løg og andre krydderier puttes i.
Moravský vrabec – Moravian Sparrow: Dette er svinekød serveret med surkål og bøhmiske dumplings.
Hvor kan man købe traditionel tjekkisk mad?
Når du er i Prag, skal du ikke snyde dig selv for at prøve traditionel tjekkisk mad – medmindre du er vegetar selvfølgelig! Har du mod på at udvide din smagshorisont, bør du besøge en af disse to restauranter.
Havelská Koruna
Havelská Koruna ligger på et centralt torv med en beskeden blålig facade. Du kan vælge mellem 25 tjekkiske retter. Det er ikke tjekkisk NOMA, men god husmandskost, som serveres helt uden pynt. Mange tjekkere besøger denne restaurant, hvilket formentlig skyldes de lave priser.
Havelská Koruna, Havelská 21-23, Prag, Tjekkiet.
Lokal Dlouhaaa
Denne restaurante serverer traditionel tjekkisk mad men med et moderne tvist og friske lokale ingredienser. Menuen skifter hver dag og kan f.eks. være gullash med oksekød og rød og grøn peberfrugt, kyllingebryst eller schnitzel af hakket svinekød og kogt tykkam med dildsauce og dumplings.
Lokal Dlouhaaa, Dlouha 33, Prag, Tjekkiet