I Prag ligger en imponerende Bazar på samme halvø som udstillingsarealerne og parkanlægget – det ligger altså lige nord for Moldau og centrum. På dansk er markedet kendt som Det Gule Marked, eller det Det Sorte Marked. På tjekkisk hedder markedet, Prazska Trznice.
Det Gule Marked i Prag
Det Gule Marked er uhyre populært, og købere og sælgere kommer fra hele Prag, landet og ja, resten af Europa. Markedet har hele 12 millioner besøgende hvert år.
Markedet består af kiosker og udendørs boder, som sælger et stort udvalg af forskellige varer. Der findes endda butikker på størrelse med varehuse, hvor der sælges møbler og hardware. Markedets popularitet må skyldes at priserne typisk er lavere end i butikkerne i centrum. Men vær opmærksom på, at en del af de dyre mærkevarer, der udbydes til salg, meget let kan være kopivarer.
Markedet består af to dele. Til venstre er der fødevarer-boder, hvor tjekkerne typisk handler. Her sælges der frisk frugt og grønt, kød og fisk og andre tjekkiske delikatesser. Til højre finder du non-food-boderne hvor du kan finde alt fra tøj, sko og smykker til møbler, hardware, bøger og meget mere. – Du kan faktisk finde alt! Derudover er det et utrolig godt sted at finde en utraditionel gave!
Det er også muligt at få varerne til lavere priser, end hvad sælgerne forlanger i første omgang. Du skal bare prutte om prisen! Det er dog en god ide at have sat sig fast på en max-pris inden du går i gang med at prutte om prisen, ellers er det nemt at blive revet med af stemningen. Et andet godt tip er at vente et par dage med at tage på markedet og i stedet få en fornemmelse af prisniveauet inde i centrum. Det nytter jo ikke at prutte prisen ned på en varer fra 600 czk til 300 czk, og så senere finde ud af at man kunne købe pågældende vare til 200 czk inde i centrum.
Hvis du har brug for at hvile fødderne og tage en pause fra shoppingen, kan du finde mange små og hyggelige fastfood spisesteder.
Priser på det gule marked
Her er en vejledende prisguide til hvor meget varer af forholdsvis god kvalitet bør koste.
T-shirt: 150-250 czk (44-73 kr.)
Bukser/jeans: 600-900 czk (176-264 kr.)
Sweatshirt: 300-500 czk (88-146 kr.)
Sommerjakke: 500-600 czk (146-176 kr.)
Vinterjakke/skijakke: 600-900 czk (176-264 kr.)
Som du kan se i ovenstående beskrivelse er det meget billigt at handle på Det Gule Marked!
Transport til det gule markedet
Du kan komme til markedet på flere måder. Du kan enten tage den røde metrolinje (linje C) til Vlavská og gå det sidste stykke, eller kan du tage sporvognene 1, 14 eller 24 lige til markedet. Du skal blot stå af ved Vaclavske Namesti.
Åbningstider
Markedet har åbent fra mandag til fredag fra kl. 07.00-19.00 og lørdag fra kl. 07.00-14.00
Adresse
Bubenské Nábř 306, Praha 7