Flybilletter til Prag
En ferie i Prag er en særlig oplevelse. Den smukke by byder på et væld af kulturelle oplevelser, historiske monumenter og spændende seværdigheder, og du finder det hele inden for din umiddelbare rækkevidde. Det tager nemlig kun få timer at flyve til Prag. Når du sætter dig til rette i flysædet, kan du knap nå at læse dagens avis, før du lander i lufthavnen i Prag.
Det er vigtigt for os, at du får en fantastisk ferie i den charmerende storby. På Prag.dk har vi derfor gjort vores bedste for at hjælpe dig med at planlægge din ferie. Her på siden finder du alle de oplysninger, du har brug for, når du skal booke din rejse, og du kan både finde fly og hotel ved hjælp af vores søgefunktion.
At finde de rigtige flybilletter er et godt udgangspunkt for en god ferie, og vi giver dig gode råd til, hvordan du finder flybilletter til en god pris. Når du sparer penge på flybilletterne, er der mere luft i budgettet til kulturelle oplevelser i den magiske hovedstad.
Rejsetid til Prag
Der venter dig en indholdsrig ferie i Tjekkiets hovedstad, og når kufferten er pakket, kan du frit vælge, hvilken lufthavn du ønsker at rejse fra. Både Aarhus, Billund, Aalborg og Kastrup tilbyder daglige flyvninger til Prag, og du kan derfor benytte dig af den lufthavn, der ligger tættest på dig.
Flyvetiden til Prag afhænger af, hvilken lufthavn du vælger at flyve fra. Stiger du om bord på et fly i Kastrup, kan du komme til Prag på ganske kort tid. Det tager nemlig kun 1 time og 20 minutter, før du lander i Václav Havel Lufthavnen i Prag. Vælger du derimod at flyve fra Billund, Aarhus eller Aalborg afhænger rejsetiden i høj grad af, hvilke dage du vælger at rejse. Det er nemlig ikke alle flyvningerne, der er direkte. Du risikerer derfor at skulle mellemlande, hvilket forlænger din rejsetid med et par timer. Booker du flybilletter, hvor der er inkluderet en omstigning, skal du forvente en rejsetid på omkring fire timer.
Der er flere daglige flyvninger fra alle landets lufthavne, hvilket giver dig mulighed for at vælge det rejsetidspunkt, der passer dig bedst.
Flyselskaber som blandt andre SAS, Lufthansa, Norwegian og Ryanair har daglige flyvninger til Prag. Prisen på en returbillet til Prag afhænger i høj grad af, hvor i landet du rejser fra. Flyver du direkte fra Kastrup eller Billund, kan du være heldig at finde billige flybilletter for omkring 500 kroner. Afgår dit fly derimod fra en lufthavn i Jylland, hvor du skal mellemlande, inden du ankommer til Prag, slipper du ikke helt så billigt. Her ligger flybilletterne i et prisleje, der veksler fra 1.000 kroner og op til 3.000 kroner.
Vær fleksibel, når du planlægger din ferie
Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på finde de rigtige billetter. Når du skal booke dit fly, kan du finde flybilletter på Prag.dk. Vi henter dagligt de bedste tilbud til dig, så du kan få et overblik over pris, flyselskab og rejsetidspunkter, før du bestiller din rejse til Prag. Og du kan være helt tryg, når du booker dine flybilletter på Prag.dk. Vi bruger nemlig sikker internetbetaling med SSl og DIBS.
På Prag.dk kan du indtaste forskellige søgekriterier så som rejsedato, lufthavn og antal rejsende. Herefter får du en oversigt over de forskellige flyafgange den pågældende dag. Det gør det muligt for dig at sammenligne aktuelle lavpriser og adgangstider på fly fra Danmark til Prag. På den måde kan du vælge den flyafgang, der passer dig bedst og til en pris, der matcher dit budget.
Vi anbefaler dig at bruge lidt tid på at indtaste forskellige rejsedatoer. Der kan nemlig være stor forskel på priserne afhængigt af, hvornår du ønsker at rejse. Hvis du er fleksibel med datoerne, er der langt større sandsynlighed for, at du kan komme billigt til Prag. Det samme gælder valg af lufthavn. Har du mulighed for at vælge en lufthavn og en afgang uden mellemlanding, vil det også have stor indflydelse på billetprisen.
Generelt er det en god idé at købe sine flybilletter i god tid – meget gerne fire til fem uger før, du skal rejse. Priserne stiger nemlig typisk den sidste måned inden afrejse. Samtidig er flyafgange tidligt på dagen og sent om aftenen oftest billigere, da efterspørgslen sjældent er særlig stor på disse tidspunkter. Du bør også være opmærksom på, at selvom lavprisselskaberne lokker med billige billetpriser, risikerer du, at der bliver lagt gebyrer oven i prisen. Det gør der eksempelvis, hvis du ikke kan nøjes med håndbagagen, men gerne vil have en indskrevet kuffert med.
Priserne på flybilletter til Prag er i høj grad et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis du gerne vil billigt af sted, er det altså en god idé at rejse uden for højsæsonen. Flybilletter er nemlig generelt dyrere i højsæsonen, som er i juli og august, samt til jul, påske og andre helligdage.
I stedet for selv at holde øje med prisudviklingen på flybilletter, kan vi anbefale dig at oprette en prisagent. Priserne på flybilletterne ændrer sig nemlig fra dag til dag, og med en prisagent vil du dagligt modtage en mail med en aktuel pris. På den måde kan du koncentrere dig om andre ting i forbindelse med din afrejse og lade prisagenten finde de billigste flybilletter til dig.
Hvornår skal du af sted?
En af fordelene ved Prag er, at det er en by, som er charmerende på alle tider af året. Ligegyldigt hvornår du kommer til Prag, har byen noget at byde på. Af samme grund besøges Prag af turister hele året rundt.
Sommeren er højsæson for turister. Vælger du at tage til Prag i juli eller august, skal du forberede dig på at stå i kø, hvis du skal besøge en af byens mange gallerier, kirker eller museer. Du kan ikke være sikker på, at solen skinner, hvis du holder ferie i Prag om sommeren. Vejret minder nemlig i høj grad om vejret i Danmark, og du bør derfor forberede dig på lige dele regn og sol.
Vælger du at besøge Tjekkiets smukke hovedstad om vinteren, skal du regne med, at der er koldt. Det har dog ingen indflydelse på byens mange seværdigheder, der alle har åbent om vinteren. Nogle steder er åbningstiderne måske lidt kortere end om sommeren, men til gengæld sparer du tid på at stå i kø. Selvom Prag besøges af mange turister i julemåneden, kan det anbefales at besøge byen op til jul. På byens julemarkeder hersker der en helt særlig stemning, som du ikke kan undgå at blive påvirket af.
Også foråret og efteråret i Prag er helt specielt. Om foråret er vejret mildt, og du kan forvente en del regn. Til gengæld blomstrer Prag helt op, når foråret melder sin ankomst, hvilket er en oplevelse værd. Det samme er efteråret, og byen er utrolig charmerende, når den bliver klædt i efterårets smukke farver.
Ligegyldigt hvilken årstid, du vælger at rejse på, og hvordan vejret er, kan du altså forvente en indholdsrig ferie i Prag. Og dette er en fordel, hvis du gerne vil booke en billig ferie. Finder du billige flybilletter til Prag, er det bare om at slå til
Lufthavnen i Prag
Václav Havel Prag er navnet på lufthavnen i Prag, som er den eneste civile lufthavn i Prag. Alle internationale flyvninger går derfor hertil, og flere tusinde rejsende passerer årligt gennem lufthavnen.
Som rejsende fra Danmark, vil dit fly ankomme og afgå fra Terminal 2. Når dit fly er landet, og du har hentet din baggage, kommer du ind i ankomsthallen. Her finder du blandt andet en informationsskranke, hvor det hjælpesomme personale står parat til at yde dig assistance. De taler både engelsk og tysk, og hvis du har spørgsmål i forhold til lufthavnen og dens faciliteter, kan du henvende dig til dem. De ansatte i informationen er iført en rød T-shirt med et ”I” påtrykt på blusen, hvilket gør dem nemme at spotte. De kan også hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer videre fra lufthavnen.
I ankomsthallen finder du også Turistinformationen. Her kan du som rejsende få generelt information om Prag og Tjekkiet. Hvis du gerne vil have anbefalinger til gode restauranter i Prag, bestille billetter til sceneshows eller booke et hotelværelse, kan de også være dig behjælpelige med det.
Lufthavnen er beliggende omkring 20 kilometer fra bymidten i Prag, og du skal derfor med et transportmiddel for at komme videre på din rejse. I ankomsthallen ved Terminal 2 finder du desuden et Infocenter, hvor du kan få oplysninger om den offentlige transport til og fra lufthavnen. Du kan både få et kort over Prag, hvor du kan se det offentlige transportnet, samt køreplaner og rutebeskrivelser. Hvis du vælger at køre med bus fra lufthavnen, kan du købe billetter til bussen her.
Du skal blot være opmærksom på, at der kan være travlt ved Infocentret i myldretiden, hvis der landet mange lavprisfly på samme tid. Du skal derfor forberede dig på en ventetid på op til 30 minutter.
I stedet for at tage en bus, kan du også vælge at køre med taxa ind til Prag. Du kan bestille din taxa hjemmefra, eller du kan vælge at praje en af de taxaer, der holder ved lufthavnen.