I Prag ligger en imponerende Bazar på samme halvø som udstillingsarealerne og parkanlægget med Krizik vandorglet. Det er altså lige nord for Moldau og centrum. Området hedder River Town Prague, men måske er det bedre kendt som Holešovice Marked eller slagter-/kødmarkedet. I dag er det Prags butikscenter, og er altså både til frisk frugt, outlet butikker, genbrug og små boder med specialiteter.
Det er uhyre populært, og købere og sælgere kommer fra hele Prag, landet og ja, resten af Europa. 12 millioner købere kan ikke tage fejl, så mange besøger basaren i Prag hvert år. Det gør de kun, hvis de kan gøre en god handel. Her er simpelthen ALT, og det ser ikke ud til at være gammelt, beskidt eller brugt.
Bazaren kaldes Det gule marked. Der er også Det sorte marked. Vær opmærksom på, at en del af de dyre mærkevarer, der udbydes til salg, meget let kan være kopivarer.